Hvilke slags angst findes der?

Angst findes i lige så mange variationer, som der findes mennesker med angst. Helt generelt deler man de mest almindelige former for angst op i fire kategorier: Generaliseret angst, panikangst, social angst og enkelt fobier, som for eksempel højdeskræk eller angst for edderkopper eller slanger. Disse former for angst forekommer i varierende sværheds grader, og kan optræde enkeltvis eller ifølge med hverandre – eller som ledsager til angst, depression, eller andre psykiske lidelser.

Blandt de sværere psykiatriske diagnoser, som også hører under angst begrebet, finder vi OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Det ses desværre ofte, at en angst lidelse, som starter i det små – for eksempel generaliseret angst i en let grad – kan udvikle sig til at blive alt dominerende i et menneskes liv, og udvikle så tvangsprægede træk hos dette individ, at symptomerne begynder at minde om OCD.

Det er voldsomt hæmmende hele tiden at være tynget af bekymringer og katastrofe tanker, som det er tilfældet ved generaliseret angst. Og lige så ulykkeligt er det at lide af panikangst, hvor man dårligt kan gå hjemmefra af frygt for at blive ramt af et angst anfald når man mindst venter det. Panikangst er nemlig kendetegnet ved de helt umiddelbare anfald af overvældende angst og frygt, som optræder ganske uden anledning eller trigger, og som faktisk kan ramme én på alle tidspunkter – især når det er allermest ubelejligt, for eksempel når man sidder i bilen eller til en forelæsning.

Kan angst kureres?

Angst kan godt behandles ved hjælp af terapi. Igennem et angst behandlings forløb får du hjælp til at grave de indre ressourcer frem, som skal sætte sig i stand til at overkomme din angst i hverdagen. På den måde kan du lære at leve med din angst, uden at den får overtaget i din tilværelse. Læs mere på angstekspert.dk